Hoftebøjeren: Hvad psoas gør, og ikke gør
Oprindeligt skrevet og delt på Facebook 23. november 2025. Genskabt og fagligt opdateret på hjemmesiden 15. september 2026.
Psoas er en dybtliggende muskel, der løber fra lænderyggen til lårbenet. Sammen med iliacus danner den iliopsoas, som blandt andet hjælper med at bøje hoften, for eksempel når du løfter knæet eller går op ad en trappe.
Musklen er vigtig, men den styrer ikke hele kroppen og er ikke en skjult kontakt til alle vores følelser.
Hvorfor mærkes hoftebøjeren?
Hoftebøjerne arbejder i mange daglige bevægelser. De kan føles trætte eller spændte efter aktivitet, uvant træning eller lang tid i samme stilling.
En følelse af stramhed fortæller ikke nødvendigvis, at musklen er blevet fysisk kort. Kroppens oplevelse påvirkes af belastning, bevægelsesvaner, søvn, stress og mange andre forhold.
“Følelsernes muskel” er et billede
Psoas bliver ofte kaldt “følelsernes muskel”. Det kan fungere som et poetisk billede på, at krop og følelser hænger sammen, men betegnelsen er ikke en anatomisk diagnose.
Vi kan godt mærke mere spænding i kroppen, når vi er stressede, uden at én bestemt muskel lagrer en bestemt følelse. Det er derfor bedre at undersøge oplevelsen end at love, at et stræk frigiver sorg eller traumer.
Bevægelse i stedet for kamp
Hvis området omkring hofterne føles stift, kan du prøve variation frem for et hårdt stræk.
Løft ét knæ
Stå med støtte fra en væg. Løft det ene knæ så højt, som det føles roligt, og sænk det igen. Gentag langsomt fem til otte gange på hver side.
Lavt udfald
Sæt det ene knæ på et blødt underlag og den anden fod foran. Flyt bækkenet en smule frem, til du mærker et mildt stræk foran på hoften. Hold brystkassen rolig og undgå at presse lænden.
Aktiv pause
Rejs dig efter længere tids siddestilling. Gå nogle skridt, flyt vægten fra side til side, eller stræk benene. Små bevægelser tæller.
Styrke hører også med
Hoftebøjeren har ikke kun brug for at blive strakt. Den skal også kunne udvikle kraft og samarbejde med mave, ryg, balder og ben.
Et roligt knæløft kan derfor være lige så relevant som et udfald. Målet er ikke maksimal smidighed, men en krop, der kan klare de bevægelser, du bruger.
Når smerter bliver ved
Ved vedvarende smerter i lyske, hofte eller lænd, føleforstyrrelser eller smerter efter en skade bør du få en individuel vurdering. Én muskel kan ikke forklare alle symptomer i området.
På vores yogahold arbejder vi både med styrke, bevægelighed og variation. Du kan også se hensyntagende yoga, hvis du har brug for et roligere tempo.