Solen i dig
Det er nemt at tænke, at solen bare er sommer, varme og god stemning.
Men i yoga peger solen på noget mere interessant:
Den del af dig, der vil fremad.
Den der tager beslutninger.
Den der får ting til at ske.
Den der tør fylde lidt.
I yogafilosofien kaldes det bl.a. for "indre ild".
Ikke noget mystisk – bare din energi og dit drive.
Og den bliver ret tydelig om sommeren.
Vi får mere lyst til at gøre noget.
Ændre noget.
Være lidt mere levende.
Yoga handler ikke kun om ro.
Men også om at kunne være i det, der er i os –
og trække vejret midt i det.