Yoga for de morgensfriske med FOF København
Start din dag med skøn yoga fra morgenstunden og bliv klar til dagen med fornyet energi. Vi vækker kroppen med en stille start og varmer kroppen op med smidigheds- og styrkeøvelser. Undervejs er der åndedrætsøvelser, balanceøvelser og til tider bindevævsøvelser og venepumpeøvelser.
Vi kommer også til at fokusere på hatha yoga, som er en blid yogaform, som danner grundlag for de fleste, avancerede yogaformer. Hatha yoga er kendetegnet ved at hele kroppen arbejdes igennem. Typisk laver vi én stilling ad gangen og bruger tid på at mærke strækket undervejs.
Vi slutter af med en dejlig afspænding.
Hvornår er det?
Hver tirsdag kl. 8:20-9:30 fra 5. september til 19. december, undtagen i skolernes ferier.
Hvem underviser?
Det gør Jonas. Han har en af Danmarks længste og grundigste yogauddannelser gennem Dansk Yoga. Han underviser på en måde, hvor alle kan være med og altid på dansk.
Vi mødes her
Dette hold foregår hos Amagerbro Yoga på Amagerfælledvej 50, 1. sal, 2300 København S.
Du kommer op på første sal via en udendørs trappe fra Njalsgade. Her finder du indgangen til lokalet.
Hvad koster det?
15 gange undervisning for 1405 kr., eller 1270 kr., hvis du er efterlønsmodtager, pensionist, arbejdsledig eller tilhører en anden særlig gruppe i Københavns kommune.
Tilmelding hos FOF København
Når du tilmelder dig på nedenstående link, så foregår det via FOF København.
