Vores inspirationer

Vores inspirationer

Vores erfaringer er formet af de mennesker, der inspirerer os. Vi stræber konstant efter at lære nyt, udvide vores viden og introducere nye yogastillinger til vores elever. To af vores foretrukne yogalærere har endda udgivet bøger, der har beriget vores praksis.
Cathrine finder stor inspiration hos Sussie Jensen, hendes restorative mentor, som på en enkel og klar måde formidler yogafilosofi, nervesystemets funktioner og åndedrættet. Sussie har skrevet bogen “Yoga i hvile – restorativ yoga for alle”, der giver en omfattende introduktion til restorativ yoga.
Jonas henter sin inspiration fra Simon Krohn, der har skrevet bøger om både yogafilosofi og åndedrættet. Simon formidler komplekse emner på en underholdende og jordnær måde, hvilket gør det mystiske mere tilgængeligt. Hans bog “Nærmere noget – filosofien bag yoga” giver en dybdegående indsigt i yoga filosofien.
Disse værker har været uvurderlige i vores egen udvikling og i vores undervisning og kan klart anbefales 🫶